Nedgangsbrønd og rense/inspektionsbrønd
Nedgangsbrønde og rense/inspektionsbrønde har som formål at fungere som let adgang for
inspektion og rensning af afløbssystemet, og derfor er brønddæksler placeret i samme højde som
terrænoverfladen. Dæksler må ikke dækkes af jord, fliser, asfalt eller lignede.
Dæksler på store brønde er tunge og åbning vil i visse tilfælde kræve specialværktøj. Brønde i mindre
dimensioner kan som regel åbnes med almindeligt håndværktøj som f. eks. skovl eller koben.
Gå aldrig ned i en brønd uden nødvendigt sikkerhedsudstyr og vagtfolk på terræn, da der kan være
farlige gasarter eller giftstoffer i brøndene. Nogle gasarter og gifte er lugtfrie som man ikke opdager
før det er for sent.
Nedgangsbrønde skal tilses jævnligt, og mindst 1 gang årligt. Aflejringer på banketter (de skrå flader i
bunden) og eventuelle trin fjernes. Dette kan foretages med spuling med en haveslange eller
højtryksspuler fra terræn
Ved tilsynet inspiceres brønde for utætheder, f.eks. pga. rotteangreb og om der er rotteekskrementer
på banketter m.v. Hvis der konstateres utætheder, kontaktes autoriseret kloakmester for udbedring.
Rensning af tilstoppede ledninger fra en nedgangsbrønd eller rense/inspektionsbrønd kan foretages
med en såkaldt ”rensesplit” eller ved spuling med en haveslange, kloakspuler eller om nødvendigt ved
slamsugning. Efterlad aldrig en åben brønd.
På vedlagte tegninger ses nedgangsbrøndes og rense-og inspektionsbrøndes placering og
indretning.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester eller slamsugerfirma.
Principskitse af brønde og rensesplit