< All Topics
Print

Højvandslukke (Automatisk virkende i gulvafløb)

Gulvafløb er indrettet med et indbygget højvandslukke og har til formål at hindre opstigende kloakvand i at trænge op af gulvafløbet og ind i bygningen. Højvandslukkets automatiske lukkeanordning består af to klapper hvoraf det ene virker automatisk ved opstigende kloakvand, og det andet kan lukkes manuelt.

Lukkeanordningerne er placeret under risten, og det manuelle tvangslukke betjenes efter fabrikantens anvisninger. Ved ferie eller udrejse gennem længere tid anbefales det, at det manuelt betjente lukke aktiveres, ved at flytte håndtaget under risten til lukket stilling. Husk at åbne lukket igen inden de afløbsinstallationer der føres til gulvafløbet tages brug igen.

Der udføres service mindst én gang årligt ved at højvandslukket adskilles, rengøres og bevægelige dele smøres. Højvandslukkets funktion, tæthed og pakninger undersøges ved service. m.v.

På medfølgende tegning ses højvandslukkets indretning. Kontakt en autoriseret kloakmester for servicering af højvandslukke, eller hvis der opstår driftsproblemer.

Principskitse af gulvafløb med højvandslukke.
Table of Contents